Hvad er gæstekort?

Et medlemskab af EHI giver dig en unik mulighed for at pleje dine forretningsforbindelser. Invitér kunder, medarbejdere m.v. til en kamp på KVIK Hockey Arena.

Du kan i alt invitere 10 gæster, ganske gratis, per sæson per basis medlemskab.

Du kan bruge 2 pr. kamp. Systemet tæller automatisk, hvor mange af dine 10 gæstekort du har brugt, og giver dig et overblik over, hvem du har inviteret, og til hvilke kampe.

Hvornår kan jeg invitere gæster med?

Til alle grundspilskampe. Bemærk, at det "kun" er til selve kampen, ikke til spisning. Vi har mere eller mindre fuldt hus hver eneste gang, og de betalende medlemmer har naturligvis fortrinsret til spisning.

I pauserne er gæsterne selvfølgelig velkomne i EHI-Loungen.

Slutspillet: P.g.a. det store fremmøde til slutspillet, kan der ikke bruges gæstekort til slutspillet. 

Kan jeg evt. købe yderligere gæstekort?

Ja, som udgangspunkt kan der tilkøbes flere gæstekort for 399,- kroner plus moms til grundspillet. Husk, det er "kun" til selve kampen.

Skulle der ikke være udsolgt til et EHI-EVENT under grundspillet/kvartfinalerne, tilbyder vi, at man kan tilkøbe et gæstekort inkl. deltagelse for gæsten i EHI-EVENT´et for 699,- kroner plus moms.

Kontakt Lars Brændgaard (se under "EHI / bestyrelsen"), hvis du er interesseret.

Semifinaler og finaler: Bestyrelsen vurderer løbende, om der er plads til flere i Loungen/på balkonen, ikke mindst i forhold til sikkerheden og brandmyndighederne. Vurderes det, at der er plads til flere, vil der blive mulighed for, at tilkøbe gæstekort til semifinalerne og finalerne. Kontakt Lars Brændgaard herom under slutspillet.

Hvordan bestiller jeg gæstekort?

Ganske enkelt: Login med dit medlemskort, og bestil dine gæstekort. Systemet laver dine gæstekort som PDF-filer, og de mailes automatisk både til dig, og din gæst.

Husk, at printe gæstekortet ud! Eller tag mailen med gæstekortet, som I får tilsendt, med på din smart phone, så scanner vi direkte derfra.

Gæsten har modtaget sit kort per mail og vi scanner direkte fra en smart phone.

For god ordens skyld, her lidt ekstra retningslinjer:

  

Andre kort. DIU kort m.fl.

Som udgangspunkt har kun EHI kort og EHI gæstekort adgang til erhvervsklubben.

Vi er selvfølgelig fleksible, og vil ikke afvise repræsentanter for DIU, landstrænere etc.

Vi kan dog ikke acceptere at klubber, EHI ikke har udvekslingsaftale med, samler alt hvad de har af diverse "officials-kort", og fordeler til interesserede når der er slutspil. Her forbeholder vi os ret til, at afvise ved døren. Skulle du have spørgsmål hertil, er du velkommen til, at kontakte EHI bestyrelsen.

 

Leje af EHI lokalet

EHI lokalet kan lejes til erhvervsrelaterede formål i dag timerne når dette ikke kolliderer med EHI kampe. Udleje aftales med bestyrelsen/formanden.

Lokalet kan ikke lejes til aftenarrangementer.

Udlån af lokalet til turneringer eller andet skal aftales med bestyrelsen.